Sagen handler om Holmen Dirts foreningsdrevne cykelbane på Arsenalvej 6 (matrikel 616, Christianshavns Kvarter). Fire kommunale parter og én central myndighed er involveret og har over tid sendt foreningen mellem sig uden indbyrdes koordination:

Hovednøgletal

Sagsnumre

Tidslinje

Særligt om ejerfuldmagts-forløbet

Fuldmagtens 12 måneder — hvad gik tiden med?

Konsekvens: Forudsætningerne for en komplet lovliggørelses-ansøgning har reelt først været på plads 1. april 2026 — 30 dage før fuldmagtens udløb.

Foreningens egne skridt

Foreningen erkender, at den burde have engageret ekstern rådgivning tidligere. Konkrete skridt:

• 30/3 2025: Professionel opmåling og situationsplan (3D-Metric-Design) — forudsætning for komplet byggeansøgning
• 7/5 2025: Foreningen tager selv kontakt til TMF for at afklare næste skridt i lovliggørelsen — hvilket fører til forhåndsdialog 10. juni 2025 (TMF-sag S2025-4016)
• April 2026: Tilknytning af Kristine Kjørup Rasmussen (OIKO) som rådgiver på dispensationssporet; forespørgsel sendt til RKE Consult (Rikke Enevoldsen) til lovliggørelses- og byggeansøgningssporet (afventer tilbud)
• Løbende: Kontakt til DJ MILJØ & GEOTEKNIK om jordforureningskortlægning (rådgiveren er dog endnu ikke vendt tilbage)

Bilag og kilder

The case concerns Holmen Dirt's volunteer-run bike track at Arsenalvej 6 (land parcel 616, Christianshavns Kvarter, Copenhagen). Four municipal parties and one central authority are involved and have, over time, bounced the association between them without internal coordination:

Key numbers

Case numbers

Timeline

On the owner's-authorization process in particular

The 12 months of the authorization — where did the time go?

Consequence: The prerequisites for a complete legalization application have only really been in place since 1 April 2026 — 30 days before the authorization expires.

The association's own steps

The association acknowledges that it should have engaged external advisors earlier. Concrete steps:

• 30 March 2025: Professional survey and site plan (3D Metric Design) — a prerequisite for a complete building application
• 7 May 2025: The association itself contacts TMF to clarify next steps in the legalization — leading to the pre-application dialogue on 10 June 2025 (TMF case S2025-4016)
• April 2026: Engagement of Kristine Kjørup Rasmussen (OIKO) as advisor on the exemption track; quote requested from RKE Consult (Rikke Enevoldsen) for the legalization and building-application track (awaiting response)
• Ongoing: Contact with DJ MILJØ & GEOTEKNIK on soil-contamination mapping (the advisor has, however, not yet responded)

Attachments and sources

Denne tidslinje detaljerer jordforureningssporet i Holmen Dirt-sagen — fra forureningens oprindelse som industrigrund (sprængstofsfabrik) til den aktuelle § 8-sag. Foreningen blev først informeret 2½ måned efter de første prøver var taget, og fik først via aktindsigt 20. september 2024 kendskab til, at der overhovedet var taget jordprøver. Den fulde aktindsigt er fortsat ikke modtaget.

Hovednøgletal

Sagsnumre og kilder

Tidslinje

Analyse — forureningsprofilen peger på historisk industribrug, ikke foreningens jord

En sammenligning mellem DJ MILJØs analyserapport og den allerede V2-kortlagte forureningshistorik viser, at fundene stemmer præcist overens med de industrier, der tidligere har ligget på matriklen — sprængstofsfabrik og skibsværft — og ikke med hvad man typisk finder i nyligt tilført byggepladsjord.

DKjord's egen kortlægning af lokalitet 101-00410 lister forureningskilder: dieselolie, kobber, kviksølv, zink, tungmetaller, bly — præcis samme 6 komponenter som prøverne viser. Det er ikke tilfældigt.

Hvorfor prøverne peger på historisk, ikke nyligt tilført forurening

1. Kviksølv på 1,2 mg/kg er en specifik industri-signatur. Københavnsk baggrundsniveau er typisk <0,1 mg/kg. Kviksølv findes ikke i byggepladsjord eller havejord — kun i specifikke industrier (tændsatser/sprængstoffer, klor-alkali, termometer-fabrikker). Kviksølvfulminat-sporet passer entydigt til sprængstofsfabrikken.
2. Kulbrinterne er gammel, oxideret forurening. Lab-rapporten beskriver selv kulbrinterne som "svarende til asfalt/bitumen/smøre-/hydraulikolie" — en signatur af nedbrudt, aldret olie. Frisk motorolie eller diesel fra nyligt tilført jord ser markant anderledes ud i GC-FID kromatogrammet.
3. Kombinationen Cu+Zn+Pb+Hg+PAH er et klassisk skibsværft-fingeraftryk.
4. Mile 1 og 2 viste lave værdier — hvis foreningen havde tilført forurenet jord i hele anlægget, ville forureningen være ensartet. Det ujævne mønster (mile 3 højt, 1 og 2 lavt) ligner lokaliserede historiske hotspots, ikke ensartet tilførsel.

Hvad kommunen kunne have testet — men ikke gjorde

Hvis kommunen ville afklare kilden endegyldigt, kunne man have bedt rådgiveren udtage supplerende prøver med kildesporings-analyser. Disse tests ville have lukket spørgsmålet om ansvar. Ingen af dem blev lavet:

Hvad TMF burde have vidst fra egne systemer

Ud over det tekniske spørgsmål om hvad prøverne viser, er der et selvstændigt forvaltningsretligt problem: TMF havde to dokumenter i egne arkiver, som begge pegede væk fra foreningens ansvar, men som kommunen ikke tjekkede i 2024:

Efter offentlighedslovens § 15 skal 2015-mailen være journaliseret i TMF's sagssystem. Efter enhedsforvaltnings-princippet kan TMF ikke påberåbe sig ikke at vide, hvad TMF's egen jordhåndterings-afdeling har svaret. Og efter princippet om berettiget forventning kan forvaltningen ikke uden videre omgøre et skriftligt myndighedssvar uden først at tilbagekalde det og foretage partshøring (forvaltningsloven § 19).

Hvad forvaltningen faktuelt gjorde i 2024 — igangsatte prøvetagning, indhegning og inddragelse af STPS/politikere, uden at slå matrikel 616 op i egne arkiver, uden at kontakte jordhåndterings-afdelingen og uden at foretage partshøring af foreningen — er en række grundlæggende forvaltningsmæssige mangler.

Desuden er prøverne taget fra 3 jordmiler på pladsen, ikke fra specifikke RGS 90-leverancer. Det er derfor ikke dokumenteret at prøverne overhovedet tester det, foreningen har tilført. Uden kildesporings-analyser (TBT, Pb-isotoper mv.) kan historisk og ny forurening ikke adskilles.

Se bilag — Forureningsanalyse afsnit 5 for fuld forvaltningsretlig begrundelse.

Retlig konsekvens — § 8-ansvar

Efter jordforureningsloven er det forureneren der er ansvarlig for oprensning. Hvis forureningen overvejende er historisk (før 1998, fra industriel anvendelse frem til nedlæggelsen af værftet), ligger ansvaret hos grundejeren (Københavns Kommune/staten) — ikke hos foreningen. Dette er afgørende for omkostningsfordelingen i § 8-ansøgningen og for scenarie-vurderingen i KFBU-indstillingen.

Ansvarsforbehold: Denne analyse bygger på lab-rapportens data, DKjords offentlige kortlægning og almindelig industrihistorie for Arsenaløen. En formel udtalelse fra en akkrediteret miljørådgiver (geokemiker) vil være nødvendig for at bruge argumentet i myndighedssammenhæng. Foreningen arbejder på at indhente denne.

Hvad er sket vs. hvad mangler

Hvad vi mangler at vide — åbne spørgsmål

Sagsdokumenterne efterlader følgende huller, som foreningen aktivt arbejder på at få besvaret via aktindsigt:

Bilag og kilder

This sub-timeline details the soil-contamination track of the Holmen Dirt case — from the contamination's origin as an industrial site (explosives factory) to the current §8 (Soil Contamination Act) case. The association was first informed 2.5 months after the initial samples were taken, and only learned via a records request on 20 September 2024 that soil samples had been taken at all. The full records request is still outstanding.

Key numbers

Case numbers and sources

Timeline

Analysis — the contamination profile points to historical industrial use, not the association's imported soil

A comparison between DJ MILJØ's analysis report and the already V2-mapped contamination history shows that the findings match the industries that previously operated on the parcel — explosives factory and shipyard — and not what is typically found in recently imported construction-site soil.

DKjord's own mapping of locality 101-00410 lists contamination sources: diesel oil, copper, mercury, zinc, heavy metals, lead — exactly the same 6 components that the samples show. This is not coincidence.

Why the samples point to historical, not recently imported contamination

1. Mercury at 1.2 mg/kg is a specific industrial signature. Copenhagen background levels are typically <0.1 mg/kg. Mercury is not found in construction-site soil or garden soil — only in specific industries (primers/explosives, chlor-alkali, thermometer plants). The mercury fulminate trail points unambiguously to the explosives factory.
2. The hydrocarbons are old, oxidised contamination. The lab report itself describes the hydrocarbons as "consistent with asphalt/bitumen/lubricant/hydraulic oil" — a signature of degraded, aged oil. Fresh motor oil or diesel from recently imported soil looks markedly different in the GC-FID chromatogram.
3. The combination Cu+Zn+Pb+Hg+PAH is a classic shipyard fingerprint.
4. Piles 1 and 2 showed low values — if the association had imported contaminated soil across the whole facility, the contamination would be uniform. The uneven pattern (pile 3 high, 1 and 2 low) looks like localised historical hotspots, not uniform import.

What the municipality could have tested — but didn't

If the municipality wanted to determine the source conclusively, it could have asked the advisor to take supplementary samples with source-tracing analyses. These tests would have closed the question of responsibility. None of them were done:

What TMF should have known from its own records

Beyond the technical question of what the samples show, there is a separate administrative-law problem: TMF had two documents in its own archives, both of which pointed away from the association's responsibility, but which the municipality did not check in 2024:

Under the Public Administration Act § 15, the 2015 email must be journalised in TMF's case system. Under the principle of administrative unity, TMF cannot claim ignorance of what TMF's own soil-management department has answered. And under the principle of legitimate expectation, the administration cannot without further action reverse a written authority statement without first revoking it and conducting a party hearing (Public Administration Act § 19).

What the administration factually did in 2024 — initiated sampling, fencing and involvement of STPS/politicians, without looking up parcel 616 in its own archives, without contacting the soil-management department and without conducting a party hearing of the association — constitutes a series of fundamental administrative shortcomings.

Moreover, the samples were taken from 3 soil piles on site, not from specific RGS 90 deliveries. It is therefore not documented that the samples even test what the association has imported. Without source-tracing analyses (TBT, Pb isotopes etc.), historical and new contamination cannot be separated.

See Appendix — Contamination Analysis section 5 for the full administrative-law reasoning.

Legal consequence — §8 liability

Under the Danish Soil Contamination Act, it is the polluter who is responsible for remediation. If the contamination is predominantly historical (pre-1998, from industrial use through the closure of the shipyard), responsibility lies with the landowner (the City of Copenhagen/the state) — not the association. This is decisive for the cost allocation in the §8 application and for the scenario assessment in the KFBU recommendation.

Disclaimer: This analysis is based on the lab report's data, DKjord's public mapping and common industrial history for Arsenaløen. A formal statement from an accredited environmental consultant (geochemist) will be required to use the argument in authoritative contexts. The association is working to obtain this.

What has been done vs. what is missing

Open questions — what we still don't know

The case documents leave the following gaps, which the association is actively working to close via records requests:

Attachments and sources