§ 41-analyse — udkast

Forurener betaler

Hvem bærer jordforureningsansvaret på Arsenalvej 6 — foreningen eller grundejeren?

Status: arbejdsdokument. Siden samler det retlige grundlag for at stille spørgsmål til Københavns Kommunes ansvarsvurdering efter jordforureningsloven § 41. Tænkt som forarbejde til en formel aktindsigt og/eller direkte henvendelse til medlemmer af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget. Ikke sendt til udvalget som del af sagens behandling 24. april 2026.
Matrikel
Matr. 616, Christianshavns Kvarter — Arsenalvej 6, 1436 København K (parcel AR3A, Arsenaløen)
Grundejer
Københavns Kommune v/Københavns Ejendomme og Indkøb (KEJD)
Bruger
Holmen Dirt (folkeoplysende forening, CVR 35685510) — brugsaftale udløber 31. maj 2026
Kortlægning
V2 siden 14. december 2000 (Miljøkontrollen, j.nr. 000020-241551); DKjord-lokalitet 101-00410
Historisk brug
Sprængstofsfabrik og skibsværft / skibsreparation — driftsperiode frem til 31. december 1998
Status
Udkast · 24. april 2026 · Behroz Karimi, forperson
Kort

Efter jordforureningsloven § 41 hæfter forureneren for oprensning — ikke arealets bruger. Den kortlagte forurening på Arsenalvej 6 er dokumenteret som V2 siden 14. december 2000 — 24 år før de prøver, der i 2024 blev lagt til grund for at behandle Holmen Dirt som forurener — og knytter sig til den historiske industri (sprængstof, skibsværft) med driftsperiode frem til 1998.

Det rejser et centralt spørgsmål: På hvilket retligt grundlag forudsætter indstillingen til udvalgsmøde 24. april 2026, at § 8-omkostningerne i scenarie B skal bæres af foreningen eller kommunen som driftsherre — frem for af grundejeren som ansvarlig efter § 41?

1. § 41 — hovedreglen om forurener-ansvar

Jordforureningsloven bygger på forurener-betaler-princippet. Ansvaret for oprensning af konstateret forurening ligger som udgangspunkt hos forureneren — ikke hos den, der i dag bruger arealet.

Jordforureningsloven § 41, stk. 1 (uddrag) Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om at fjerne en konstateret forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller at foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger til den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører.

For forurening, der er sket før lovens ikrafttræden (§ 41 gælder forurening forårsaget efter 1. januar 2001 i sin oprindelige form; tidligere forurening reguleres bl.a. efter de tidligere miljøbeskyttelseslovs-regler og V1/V2-kortlægnings-reglerne i jordforureningslovens kap. 3), indtræder ansvaret typisk hos den tidligere driftsherre. Hvis driftsherren ikke længere eksisterer, eller forureningen ikke kan henføres til en identificerbar driftsherre, ligger det praktiske håndteringsansvar hos grundejeren — her Københavns Kommune v/KEJD.

Den præcise hjemmelsfordeling (§ 41 vs. miljøbeskyttelseslovens forgængerregler vs. V2-kortlægningens retsvirkninger) bør vurderes af en miljøretsadvokat før denne analyse bruges formelt. Formålet med siden er at rejse spørgsmålet — ikke at fastslå den endelige retsstilling.

2. Den historiske forurening er dokumenteret siden år 2000

Københavns Kommune har siden 14. december 2000 haft formel viden om, at arealet er forurenet fra den historiske industri. Det fremgår af Miljøkontrollens kortlægningsafgørelse, j.nr. 000020-241551, der blev sendt direkte til Økonomiforvaltningens 9. kontor — KEJD's forgænger. Grundlaget var miljøundersøgelser fra Forsvaret (1993-94) og Freja ejendomme (1999).

DKjord-registret bekræfter forureningsprofilen for lokalitet 101-00410:

  1. Forureningsstoffer på matriklen ifølge DKjord: dieselolie, kobber, kviksølv, zink, tungmetaller, bly.
  2. Branche frem til 31-12-1998: sprængstofsfabrik, bygning og reparation af skibe og både.
  3. Prøvefund 18. juni 2024 (DJ MILJØ & GEOTEKNIK): bly, kviksølv, zink, kobber, PAH, oxiderede kulbrinter. Kulbrinterne beskrives af lab-rapporten som "asfalt/bitumen/smøre-/hydraulikolie" — en gammel, oxideret signatur, ikke frisk jord.

Prøverne i 2024 finder altså præcis de samme stoffer, som matriklen har været kortlagt for siden 2000. Sammenfaldet er ikke tilfældigt — det er en bekræftelse af en allerede dokumenteret historisk kilde. Se den fulde forureningsanalyse for kildesporings-metoder (TBT, nitroaromater, Pb-isotoper, PAH-fingeraftryk), der kunne afgøre spørgsmålet endegyldigt, men som aldrig blev udført.

3. Hvad indstillingen siger — og hvad den ikke siger

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningens indstilling til KFBU-møde 24. april 2026, pkt. 9, rummer følgende centrale formuleringer om ansvar og forurening (verbatim-citater fra dagsordensteksten på kk.dk):

Indstillingen — om ansvar "foreningen har opført og løbende ændrer banen uden tilladelser fra grundejer (KEJD)"

"foreningen har misligholdt deres brugsaftale til arealet og udvist passivitet ift. lovliggørelse af banen"

"der ikke er udsigt til, at foreningen lovliggør banen"
Indstillingen — om jordforurening "der er en række forudsætninger for arealet, der skal tages højde for som fx fredning, jordforurening, vandkvalitet, træer mv."

"omfattende jordtilkørsel, tilbygning mv. og mangler byggetilladelse til baneanlæg, jordhåndtering med mere"

Hvad indstillingen ikke siger. Ordene § 8, § 41, forurener, V2-kortlægning og ansvarsfordeling optræder ikke i dagsordensteksten. Der er ikke foretaget — eller i hvert fald ikke fremlagt — en § 41-vurdering. TMF's skriftlige tilsagn af 21. oktober 2015 omtales ikke. V2-kortlægningen af 14. december 2000 omtales ikke.

Den sproglige ramme, der skubber ansvaret. To detaljer i indstillingens ordvalg er afgørende for, hvor ansvaret de facto lander:

  1. Jordforurening er kategoriseret som "forudsætning for arealet" — på linje med fredning, vandkvalitet, træer. Det er en sprogligt neutral placering: forureningen bliver en ejendoms­egenskab, ikke et ansvarsspørgsmål. Dermed forsvinder spørgsmålet "hvem hæfter?" ud af teksten, og § 8-omkostningerne lander i scenarie­økonomien i stedet for i en grundejer­opgørelse.
  2. "Grundejer (KEJD)" optræder kun én gang — og i rollen som den tilladelses­myndighed, foreningen ikke har spurgt. KEJD's status som grundejer med § 41-relevant viden siden 2000 omtales ikke. Grundejer­rollen er altså brugt mod foreningen ("ingen tilladelse"), men ikke i den anden retning, hvor den ville medføre et ansvar hos kommunen.

4. Ansvarsfordelingen — det solidt dokumenterede og det sandsynlige

Det der er solidt dokumenteret

  1. Kommunen har placeret det økonomiske ansvar hos foreningen — uden at have udpeget en forurener. Indstillingen siger ikke "foreningen er forureneren efter § 41". Den lægger § 8-omkostningerne ind i scenariebeslutningen (som foreningen betaler med sin eksistens: scenarie A nedlægger driften, B fjerner anlægget) og placerer jordforurening under "forudsætninger for arealet". Ansvarsspørgsmålet forsvinder dermed ud af teksten.
  2. Grundejer-rollen er kun brugt mod foreningen. "Grundejer (KEJD)" nævnes én gang, og kun som tilladelses­myndighed. KEJD's grundejer-ansvar for den historiske forurening — som kommunen har haft formel viden om siden V2-kortlægningen 14. december 2000 — nævnes ikke.
  3. Rådgivningen har været inkonsistent. I 2015 skriver TMF's egen fagmyndighed (Pia Thomsen, Jord og affald) at der ikke kræves tilladelse til foreningens jord-tilførsel. I 2023 indgås brugsaftalen uden at foreningen oplyses om V2-kortlægningen fra 2000. I 2025-2026 formulerer forvaltningen, at foreningen har "påkørt jord uden tilladelser" — i direkte modstrid med 2015-tilsagnet kommunen selv gav.

Det der er sandsynligt, men ikke bevist

At ansvaret reelt er grundejerens (kommunens). Indikationerne er stærke:

Men kildesporing er aldrig gennemført (TBT, nitroaromater, Pb-isotoper, PAH-fingeraftryk). Uden den kan det ikke formelt fastslås, at forureningen er historisk. I juridisk praksis lander bevisbyrden der, hvor den ikke bliver forsøgt løftet. Det er præcis derfor § 41-spørgsmålet er skarpt: kommunen har valgt ikke at afklare kilden, før den placerede omkostningen.

Den ærlige version i én sætning

Kommunen har ikke formelt sagt "foreningen er forureneren" — men den har praktisk ladet ansvaret lande der, ved at undlade at stille § 41-spørgsmålet, undlade at oplyse om V2-kortlægningen fra 2000, og formulere indstillingen som om TMF's 2015-tilsagn ikke eksisterede.

5. Juridisk validering inden formel brug

Argumentet er stærkt, men skal være juridisk præcist, ikke bare moralsk rigtigt, før det står i en klage, ombudsmands-henvendelse eller fond-ansøgning. Følgende forhold bør vurderes af en miljøretsadvokat eller specialiseret miljørådgiver:

En 2-3 timers vurdering hos en miljøretsadvokat er små penge i forhold til det, der er på spil. RKE Consult (som foreningen allerede har bedt om tilbud på lovliggørelses-rådgivning) eller en specialiseret miljøretsadvokat kan afklare, om argumentet holder retligt — eller hvor det skal skærpes.

6. Spørgsmål til aktindsigt og politikere

Spørgsmålene nedenfor kan bruges som grundlag for (a) en formel aktindsigtsanmodning til Københavns Kommune efter offentlighedsloven, og (b) direkte henvendelse til medlemmer af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

7. Bilag og referencer

§ 41 analysis — draft

Polluter pays

Who carries the soil contamination liability at Arsenalvej 6 — the association or the landowner?

Status: working document. This page collects the legal basis for asking questions about the City of Copenhagen's liability assessment under § 41 of the Danish Soil Contamination Act (jordforureningsloven). Intended as preparation for a formal public-records request (aktindsigt) and/or direct inquiry to members of the Culture, Leisure and Citizen Services Committee (KFBU) and the Technical and Environmental Committee (TMU). Not submitted to the committee as part of the 24 April 2026 case proceeding.
Cadastral
Plot 616, Christianshavn District — Arsenalvej 6, 1436 Copenhagen K (parcel AR3A, Arsenaløen)
Landowner
City of Copenhagen, via City Properties and Procurement (KEJD)
User
Holmen Dirt (non-profit association under Danish public-education law, CVR 35685510) — use agreement expires 31 May 2026
Mapping
V2 (confirmed contaminated) since 14 December 2000 (Environmental Control Unit, case no. 000020-241551); DKjord locality 101-00410
Historical use
Explosives factory and shipyard / ship repair — operations until 31 December 1998
Status
Draft · 24 April 2026 · Behroz Karimi, chair
In short

Under § 41 of the Danish Soil Contamination Act, the polluter is liable for remediation — not the current user of the site. The mapped contamination at Arsenalvej 6 has been formally documented as V2 since 14 December 2000 — 24 years before the 2024 samples that were used as the basis for treating Holmen Dirt as the polluter — and is tied to the historical industry (explosives, shipyard) that operated until 1998.

This raises a central question: On what legal basis does the recommendation for the committee meeting on 24 April 2026 assume that the § 8 costs in scenario B should be carried by the association or the municipality as operator, rather than by the landowner as the party liable under § 41?

1. § 41 — the general rule on polluter liability

Danish soil contamination law is built on the polluter-pays principle. Liability for remediation of documented contamination lies, as a starting point, with the polluter — not with whoever currently uses the site.

Soil Contamination Act § 41(1) (excerpt, translated) The supervising authority may issue an order to remove documented contamination and restore the previous condition, or to carry out equivalent remedial measures, to the party who, in a commercial or public capacity, operates or operated the business, or uses or used the facility, from which the contamination originates.

For contamination that occurred before the Act came into force (§ 41 in its original form applies to contamination caused after 1 January 2001; earlier contamination is governed inter alia by the previous Environmental Protection Act and the V1/V2 mapping rules in Chapter 3 of the Soil Contamination Act), liability typically falls on the former operator. If the former operator no longer exists, or the contamination cannot be attributed to an identifiable operator, practical responsibility for handling it falls on the landowner — here, the City of Copenhagen via KEJD.

The precise distribution of legal basis (§ 41 vs. the predecessor rules in the Environmental Protection Act vs. the legal effects of V2 mapping) should be assessed by an environmental-law attorney before this analysis is used formally. The purpose of this page is to raise the question — not to determine the final legal position.

2. The historical contamination has been documented since 2000

The City of Copenhagen has had formal knowledge that the site is contaminated from historical industry since 14 December 2000. This is set out in the Environmental Control Unit's mapping decision, case no. 000020-241551, which was sent directly to the Finance Administration's 9th Office — KEJD's predecessor. The basis was environmental surveys from the Ministry of Defence (1993-94) and Freja Ejendomme (1999).

The DKjord registry confirms the contamination profile for locality 101-00410:

  1. Contaminants on the plot per DKjord: diesel oil, copper, mercury, zinc, heavy metals, lead.
  2. Industry until 31 December 1998: explosives factory, ship construction and repair.
  3. Sample findings 18 June 2024 (DJ MILJØ & GEOTEKNIK): lead, mercury, zinc, copper, PAH, oxidized hydrocarbons. The hydrocarbons are described by the lab report as "asphalt/bitumen/lubricant/hydraulic oil" — an old, oxidized signature, not fresh soil.

The 2024 samples therefore find exactly the same substances the plot has been mapped for since 2000. The overlap is not coincidental — it is a confirmation of an already documented historical source. See the full contamination analysis for source-tracing methods (TBT, nitroaromatics, Pb isotopes, PAH fingerprints) that could settle the question definitively but were never carried out.

3. What the recommendation says — and what it does not say

The Culture and Leisure Administration's recommendation for the KFBU committee meeting of 24 April 2026, item 9, contains the following key wording on liability and contamination (verbatim quotes from the agenda text on kk.dk, translated):

The recommendation — on liability "the association has built and continuously modifies the track without permits from the landowner (KEJD)"

"the association has breached its use agreement for the site and has been passive regarding legalization of the track"

"there is no prospect that the association will legalize the track"
The recommendation — on soil contamination "there are a number of constraints on the site that must be taken into account, such as heritage protection, soil contamination, water quality, trees, etc."

"extensive soil imports, additional structures etc. and lacking building permits for track works, soil handling and so on"

What the recommendation does not say. The words § 8, § 41, polluter, V2 mapping and distribution of liability do not appear in the agenda text. No § 41 assessment has been carried out — or at least none has been presented. TMF's written assurance of 21 October 2015 is not mentioned. The V2 mapping of 14 December 2000 is not mentioned.

The linguistic framing that shifts liability. Two details in the recommendation's word choice are decisive for where liability de facto lands:

  1. Soil contamination is categorized as a "constraint on the site" — on equal footing with heritage protection, water quality, trees. That is a linguistically neutral placement: the contamination becomes a property attribute, not a liability question. The question "who is liable?" therefore disappears from the text, and the § 8 costs land in the scenario economics instead of in a landowner statement.
  2. "Landowner (KEJD)" appears only once — and only in the role of the permitting authority the association has not asked. KEJD's status as landowner with § 41-relevant knowledge since 2000 is not mentioned. The landowner role is thus used against the association ("no permit"), but not in the other direction, where it would place liability on the municipality.

4. Distribution of liability — the solidly documented and the probable

What is solidly documented

  1. The municipality has placed the financial burden on the association — without identifying a polluter. The recommendation does not say "the association is the polluter under § 41". It folds the § 8 costs into the scenario decision (which the association pays for with its existence: scenario A ends operations, B removes the facility) and places soil contamination under "constraints on the site". The liability question disappears from the text.
  2. The landowner role is only used against the association. "Landowner (KEJD)" is mentioned once, and only as permitting authority. KEJD's landowner liability for the historical contamination — which the municipality has had formal knowledge of since the V2 mapping of 14 December 2000 — is not mentioned.
  3. The advice has been inconsistent. In 2015, TMF's own technical authority (Pia Thomsen, Soil and Waste) writes that no permit is required for the association's soil imports. In 2023, the use agreement is signed without the association being informed about the 2000 V2 mapping. In 2025–2026, the administration frames it as the association having "imported soil without permits" — in direct contradiction to the 2015 assurance the municipality itself gave.

What is probable but not proven

That liability in fact lies with the landowner (the municipality). The indications are strong:

But source tracing has never been carried out (TBT, nitroaromatics, Pb isotopes, PAH fingerprints). Without that, it cannot be formally established that the contamination is historical. In legal practice, the burden of proof lands where no one is trying to lift it. That is precisely why the § 41 question is sharp: the municipality has chosen not to clarify the source before placing the cost.

The honest version, in one sentence

The municipality has not formally said "the association is the polluter" — but it has practically let liability land there, by omitting the § 41 question, omitting the V2 mapping from 2000, and drafting the recommendation as if TMF's 2015 assurance did not exist.

5. Legal validation before formal use

The argument is strong, but must be legally precise, not only morally right, before it appears in a formal complaint, an ombudsman petition or a grant application. The following questions should be assessed by an environmental-law attorney or a specialized environmental consultant:

A two- to three-hour assessment by an environmental-law attorney is a small cost compared with what is at stake. RKE Consult (whom the association has already asked for a quote on legalization advisory) or a specialized environmental-law attorney can clarify whether the argument holds up legally — or where it needs to be sharpened.

6. Questions for a public-records request and for politicians

The questions below can be used as the basis for (a) a formal public-records request (aktindsigt) to the City of Copenhagen under the Danish Public Access to Information Act, and (b) direct inquiries to members of the Culture, Leisure and Citizen Services Committee (KFBU) and the Technical and Environmental Committee (TMU).

7. Appendices and references